onsdag den 8. december 2010

Dansk stil - 'Det betød skolen'

Det betød skolen

De 10 år i mit liv der formede mig, lukkede mine øjne op, lukkede mine øjne i, ændrede mig - dét var hvad skolen betød!
Første skoledag startede jo med en enorm glæde, for at møde alt det nye. Dér lærte man frygt for det nye, ved nye mennesker. Jeg husker at alle var så mærkelige og anderledes end mig. Igennem mine fire folkeskoler, ti år, og utallige lærere har jeg lært hvad man skal åbne sine øjne for i systemet, alle smuthullerne i reglerne og hvor det er muligt at fedte sig ind og komme i god tone. Det bedste er dog, at jeg har lært hvad man skal lede efter, for at få de venner man vil have. Desværre var der også Daniel..
En fisker i min gamle klasse, der gik for vidt. Vi var utrolig gode venner, på drengerøvs måden. Jeg kunne bare finde ud af at stoppe og sige fra - det kunne han ikke. Og det ærger mig hver dag, og hver gang jeg tænker tilbage på min skole.
Jeg lærte meget lidt af det jeg ved, i skolen. Jeg brugte op imod halvdelen af min dag på internettet før i tiden, og brugte derfor også meget tid på at søge tilfældig information. Jeg ved derfor en masse mærkeligt, en masse brugbart, men næsten intet skolerelateret. Jeg ved at den første indehaver af cigaretfirmaet Marlboro, døde ironisk nok af lungekræft. At hvert år dør 13 mennesker af slik- og sodavandsautomater, som vælter. Men hvornår anden verdens krig sluttede i Danmark? Jeg har ingen anelse. For det interessere mig ærligt talt ikke. Jeg er ligeglad med skole, ligeglad med hvad ‘skal’, jeg vil det der er sjovt og jeg vil det jeg kan bruge til noget. Hvad mine forfædre har gjort og lavede af fejl kan jeg være ligeglad med - vi lever i et samfund hvor alt er muligt, så jeg må vel selv kunne finde ud af hvordan jeg vil gøre, i stedet for at tænke “Nå nej, to runde sten kan ikke stables, for det kunne ham romeren ikke”, JO DE KAN! Der er en super opfindelse til den slags problemer, endda op til flere - Strips og gaffatape.
At vi ikke kan gøre vores skolegang mere relevant, og mere elevorienteret, undres jeg meget over. At en opgave skal opfylde ALLE krav - minimum 2 sider, max 4, skal indeholde.. Fri mig dog!. Det er mig der sidder bag tastaturet, mig der bestemmer hvad der skal stå, og mig der bestemmer hvornår det skal printes. Hvis jeg har lyst til at skrive at en ølflaske er 22,8 cm nøjagtig lige så høj som en standard mursten - så er det da det jeg gør? Men det må jeg ikke for ½ min lærer, og ½ ministeriet som siger at når jeg forlader skolen, skal jeg kunne det, det og det. Og at jeg skal gøre sådan og sådan og bare makke ret, ellers kan jeg komme et andet sted hen. Det sjove er så - Ordet 'skole' kommer af det græske 'skhol', som betyder 'fritid'; tid til åndelige øvelser. I dag burde det være Fyfylaki - min version af det græske ‘Fylakí̱’, som betyder ‘fængslet’; tid til bedrifter i fængslet under de højere magters befalinger. Ikke for at sige skolen kun er dårligt, men for at sige at skolen ikke er hvad det var meningen længere. Det kan godt være at vi ikke bliver slået længere, eller bliver sat op i rækker i skolegården, som i 1930 - men nogle fremgangsmetoder måtte da meget gerne fornyes.

Denne tankegang har aldrig været mig, men da skolen altid har lært mig at være utilfreds med alt, og også være utilfreds med at være utilfreds, har jeg lært at være utilfreds med måde. At formulere sig korrekt, at kolde begge fødder på jorden, slå koldt vand i blodet, og slappe af i pressede situationer, det er vejen frem. Ikke at vise sine følelser, betragte verden som var det en film, udlevere sine næreste venner, og få psykiske tæsk. Det er hvad man lærer i skolen i dag - derfor burde det hele måske genovervejes.
Jeg har aldrig været vild med skolen?

Når vinden blæser, er der nogle der bygger læskure, andre bygger vindmøller. - Ukendt

RöG

..Du åbner øjet, og solen angriber dit æble.
Luften føles fugtig, sandet er imellem dine fingre og flasken.
..Vi går ned langs vandet, op i mod himlen,
langt fra hjemmet, tæt på virkeligheden.
..De kigger på os, som ambulancen der fortsætter uendeligt.
Flaskens vand kæler min hjerne, som fortynder mit blod.
..I kigger på to forelskede på en strand,
To på flasken - en i overmod, en i rög.

d. 8 December, en kold dag

Jeg ligger i min seng, med en influenza lignene sygdom.
Det er noget af en tarvelig tøs.
Jeg har lidt feber, helt tør hals, rigtig snottet og en trang til at bruge min krop for at komme af med denne følelse. Jeg har været til morgensang i morges, og hørt noget af det mest inspirerende jeg nogensinde har hørt. Det var selvfølgelig Bjørn som gav den gas nær bagsiden af de store vinduer foran fjorden. Jeg har besluttet mig for at bruge denne blog meget mere, begynde at lave min egen musik, uden genre - kun hvad jeg føler for. Og begynde at skrive tekster, digte, og den slags. Det håber jeg på vil holde.
Glædelig jul?

Det at have en helt som lærer

Nogle mennesker har helte - jeg har en lærer.
Jeg har selvfølgelig også helte, men ikke nogen som mange andre. Folk som jeg ser op til der som jeg gerne vil være lidt lige som. Folk der former min hverdag, som former mig, dig, os, hele verden, hele min verden. Men min lærer er den største helt, ham jeg ikke forstår, ham der forstår mig, ham der formulere sig, formulere mig, formulere hele verden, fortolker hele verden - med sine små sid lignene øjne. Han går ikke efter nødden i toppen af træet, han lever livet nu, og får nødden i hånden blot ved at leve, uden at række efter den. Han har holdninger, som ikke er til at forstå fordi han holder dem for sig selv, men levere dem indpakket, så når man skal pakke dem ud skal man selv vælge hvor meget man vil pakke dem ud. Lige som en julegave med 24 lag papir. Lag 1 er bare for pynt og spænding. Lag 2 bringer dig tættere på målet, og jo længere ind du kommer, jo mere forstår du at pakken faktisk er tom, og der er ingen hemmelig ingrediens. Det der skal til for at forstå det, er kun at du vil kæmpe dig igennem alle 24 lag. Den eneste hemmeligt ingrediens der findes her i verdenen er dig. Kun dig? Ja kun dig. Når du gør hvad du kan, uden at tænke over hvad du mangler, når du det perfekte uden din ingrediens. Det ved min lærer. Det kan han. Han kan alt. Alt der betyder noget. At skrive en fortælling på 2412 anslag, som gør at 89 andre mennesker sidder i en trance af fascination, over den sindsyge han bære inde med. At bære, at have, at holde, at tænke, at formulere, at skrive, at synge - den sindsyge min lærer har er fantastisk. Der findes mange grader af sindsyge, men den hvor at du kan bruge det til at skrive tekster som læseren bliver overrasket over, er den slags som samfundet sætter pris på. Louis Jensen blandt andre lider helt bestemt af denne sygdom. Han skriver i sin fortælling ‘Skelletet på hjul’ om en dreng der rejser til underverden med et skellet af sin hund, for at bringe den til live. Hans metoder til at skrive bringer læseren i en situation af splittet foragt. Om man skal ringe til myndighederne og hviske at den er helt gal med Louis, eller bare lade røret ligge og samle støv som det plejer. Lade tingene være, lade verden stå til som vi altid gør. Men mennesker som Louis og min lærer er de mennesker der udfordre verden, tankegangen om nutiden, om fortiden, datiden, før nutiden, og før datiden? Min lærer kan kaste bolde til 88 mennesker på én gang, som var de 4 hunde, som var det grammatisk korrekt. Perspektivere fra substantiver, til hjerner, babyer, babyhjerner, teenagere, gamle, ældre, ældste, nutid, datid - fortid! Han gør det meste, min lærer. Han ved meget, min lærer. Han gør meget, min lærer.
Han skriver digte, tekster og historier. Han er en som alle har sat et prisskilt på. Googler du ham finder du 46.400 resulater, men kun ét billede på 200x100, hvor halvdelen er en anden person. Han er som en myre i vinteren.
Myre om vinteren.
M + y + r + e + r - r
I / (O + M)
V + i + n + t + e + r + e + n

Han kan lære mig alt hvad jeg vil vide, alt hvad jeg behøver at vide, alt hvad jeg behøver at indeholde. Sådan burde alle lærere være, men jeg har haft langt over gennemsnit, og jeg har kun mødt én som ham.
Alle burde have en dialog Bjørn Friis Thomsen, mindst en gang i sit liv.
For han er en som forstår at sætte farver i sneen.

Drømmen om Natten

Natten falder over landet, og mennesker går til ro, selv lille sorte sambo.
Lysene slukkes, og verden falder hen.
Fra øst til vest, men vi vil altid holde fest! Vi begynder at live op, og starter med at hive op.
Først den ene øl, så den anden. Vi bliver stive, og holder os i live!

I nattens mørke sover folk, men vi lever som var det højlys dag!
Musikken tvinger sig ind i ørene, og vi slipper alt kontrol.
Musikken overtager vores kroppe, vores hjerner, og vores sjæl!

Natten lever sit eget liv, men vi kan sammen være en del af det liv.

Solen begynder at stå op, og øjnene vil lukke i,
men vi tvinger vores hjerner,
til at tvinge kroppen,
til at fortsætte ud i det ukendte, og engang imellem ud det bedst kendte!..

Lev imens du kan,
glem hvad du ’skal’,
husk dine drømme.