Nogle mennesker har helte - jeg har en lærer.
Jeg har selvfølgelig også helte, men ikke nogen som mange andre. Folk som jeg ser op til der som jeg gerne vil være lidt lige som. Folk der former min hverdag, som former mig, dig, os, hele verden, hele min verden. Men min lærer er den største helt, ham jeg ikke forstår, ham der forstår mig, ham der formulere sig, formulere mig, formulere hele verden, fortolker hele verden - med sine små sid lignene øjne. Han går ikke efter nødden i toppen af træet, han lever livet nu, og får nødden i hånden blot ved at leve, uden at række efter den. Han har holdninger, som ikke er til at forstå fordi han holder dem for sig selv, men levere dem indpakket, så når man skal pakke dem ud skal man selv vælge hvor meget man vil pakke dem ud. Lige som en julegave med 24 lag papir. Lag 1 er bare for pynt og spænding. Lag 2 bringer dig tættere på målet, og jo længere ind du kommer, jo mere forstår du at pakken faktisk er tom, og der er ingen hemmelig ingrediens. Det der skal til for at forstå det, er kun at du vil kæmpe dig igennem alle 24 lag. Den eneste hemmeligt ingrediens der findes her i verdenen er dig. Kun dig? Ja kun dig. Når du gør hvad du kan, uden at tænke over hvad du mangler, når du det perfekte uden din ingrediens. Det ved min lærer. Det kan han. Han kan alt. Alt der betyder noget. At skrive en fortælling på 2412 anslag, som gør at 89 andre mennesker sidder i en trance af fascination, over den sindsyge han bære inde med. At bære, at have, at holde, at tænke, at formulere, at skrive, at synge - den sindsyge min lærer har er fantastisk. Der findes mange grader af sindsyge, men den hvor at du kan bruge det til at skrive tekster som læseren bliver overrasket over, er den slags som samfundet sætter pris på. Louis Jensen blandt andre lider helt bestemt af denne sygdom. Han skriver i sin fortælling ‘Skelletet på hjul’ om en dreng der rejser til underverden med et skellet af sin hund, for at bringe den til live. Hans metoder til at skrive bringer læseren i en situation af splittet foragt. Om man skal ringe til myndighederne og hviske at den er helt gal med Louis, eller bare lade røret ligge og samle støv som det plejer. Lade tingene være, lade verden stå til som vi altid gør. Men mennesker som Louis og min lærer er de mennesker der udfordre verden, tankegangen om nutiden, om fortiden, datiden, før nutiden, og før datiden? Min lærer kan kaste bolde til 88 mennesker på én gang, som var de 4 hunde, som var det grammatisk korrekt. Perspektivere fra substantiver, til hjerner, babyer, babyhjerner, teenagere, gamle, ældre, ældste, nutid, datid - fortid! Han gør det meste, min lærer. Han ved meget, min lærer. Han gør meget, min lærer.
Han skriver digte, tekster og historier. Han er en som alle har sat et prisskilt på. Googler du ham finder du 46.400 resulater, men kun ét billede på 200x100, hvor halvdelen er en anden person. Han er som en myre i vinteren.
Myre om vinteren.
M + y + r + e + r - r
I / (O + M)
V + i + n + t + e + r + e + n
Han kan lære mig alt hvad jeg vil vide, alt hvad jeg behøver at vide, alt hvad jeg behøver at indeholde. Sådan burde alle lærere være, men jeg har haft langt over gennemsnit, og jeg har kun mødt én som ham.
Alle burde have en dialog Bjørn Friis Thomsen, mindst en gang i sit liv.
For han er en som forstår at sætte farver i sneen.
